• Dag-til-dag levering
  • Gratis fragt over 500 kr.
  • 10% rabat over 1000 kr.
(0) 0,00 DKK

Din indkøbskurv er tom.

Gavekort Nyhedsbrev
Nyhedsbrev

Om greenskin.dk

Malene-Katz

Bag greenskin.dk står Malene Katz - cand. merc., hudplejeentusiast, grøn forbruger og stifter af greenskin.dk - butik, økologisk hudplejeklinik og webshop - som udelukkende handler med grønne hudplejeprodukter. Du kan læse min blog 'grøn hudpleje' her.

Hvorfor startede jeg greenskin.dk?
Efter mange år i forskellige salgs- og marketingjob for verdens største hudpleje-brand, var jeg selv blevet mere grøn og fik sværere og sværere ved at stå inde for det mærke, jeg representerede. Blandet med lysten til at prøve at stå på egne ben og glæden ved hudpleje, havde jeg mod på at prøve selv.

Min drøm er en lækker butik fyldt med skønne hudplejemærker, hvor man ikke skal bekymre sig om indholdet i de varer, der står på hylderne, hvor personalet ved, hvad det er, de sælger og hvor man ikke bliver mødt af skræmmekampagner. Og drømmen er blevet til virkelighed!

Webshoppen - som var med i mine tanker fra starten - troede jeg kun var til dig, der ikke bor tæt på en af butikkerne, eller dig som bare har travlt, men der er mange, der bruger Web-shoppen til orientering inden de kommer forbi butikkerne. Varm om hjertet bliver jeg, når der kommer en webkunde langvejs fra, som har planlagt et besøg hos os under sin københavnstur.
Jeg troede at webshoppen ville passe sig selv, mens jeg lå på sofaen og fedede den - men jeg er blevet klogere, for når jeg ligger på sofaen er computeren altså med.

De tilhørende hudplejeklinikker, hvor du kan få lavet skønhedsbehandlinger af mine kompetente kosmetikere & kosmetologer, er et ekstra plus. Her får du ikke bare en skøn behandling, men kan prøve en hudplejeserie før du investerer i den. Und dig selv en behandling en dag; du får en tiltrængt mental pause og bliver skønnere at se på. Hvem vil ikke gerne det?

Bæredygtighed
Sortimentet er udvalgt på baggrund af kriterier om bæredygtighed; mange af vores produkter er økologisk certificerede og alle er producerede med naturlige ingredienser. De mærker, vi fører, repræsenterer virksomheder, der behandler ingredienserne med kærlighed, producerer med respekt for jordens ressourcer og har et helhedsorienteret syn på, hvordan produktionen påvirker omverdenen.

Alle hudplejeprodukter, der føres hos greenskin.dk, er baseret på naturlige råvarer.

Ingen petrokemiske ingredienser
Ingen parabener i vores hudplejeprodukter
Ingen kunstige duftstoffer
Ingen kunstige farvestoffer
Ingen GMO-ingredienser
Ingen produkter er testet på dyr
For neglelak, parfume og hårfarve gælder ovennævne ikke nødvendigvis for alle de mærker, du finder i shoppen, men de repræsenterer alligevel et grønnere valg end konventionelle produkter.

Nogle af vores parfumer indeholder nogle få kunstige duftkomponenter (f.eks. kunstig ambroxan), Sanotint hårfarve indeholder en kunstig farvebinder, som sikrer at farven holder og forbliver glansfuld, og de fleste af vores neglelakker indeholder opløsningsmidler, men hverken DBP, Benzen, Toulen eller Formaldehyd.

Produkternes kvalitet er i top og giver dig et grønnere valg - uden at du behøver at gå på kompromis med kvaliteten.

Jeg synes, at du skal have så mange informationer om din hudpleje som muligt, så derfor kan du se indholdsfortegnelsen for (næsten) hvert produkt. Du kan også se om et produkt er økocertificeret eller ej og hvor det kommer fra. Er du i tvivl om en ingrediens, kan du slå den op i min ingrediensliste.

Vil du vide mere - se vores spørgsmål og svar-sektion eller send mig en mail på info@greenskin.dk

Vent venligst ...